FIRMAEVENT MED JOTUN DANMARK

En fælles oplevelse i uvante rammer

En naturoplevelse af de helt store, var omdrejningspunktet da alle medarbejdere i Jotun Danmark var med på vandet

Når man producerer en af Danmarks mest solgte bundmalinger til både og er verdenskendt for sine lakker og coatings, er det helt naturligt at have et forhold til vandet. Derfor blev den årlige firmaudflugt brugt på vandet, da Jotun Danmark skulle vælge aktivitet til deres event. 

At godt samarbejde på tværs af hele virksomheden er vigtigt, er der ikke noget unikt i. Men at sætte en scene, hvor alle blandes og skal arbejde sammen i en båd, er til gengæld anderledes. Men det giver en en fælles oplevelse, som man kan mindes.

Naturpark Lillebælt – smukke omgivelser

Alle kan være med, specielt når man sejler i Fænøsund. Her er ingen bølger og man ligger godt beskyttet. Derfor kan selv blæsende dage give sejlads, hvor alle kan være med. I Jotun’s tilfælde var det dog mangel af vind, som gav en ny dimension.

“Det var en herlig eftermiddag i noget, der for de fleste er helt uvant. Selvom vi endte i havblik, havde alle nogle gode timer på vandet på en smuk sommeraften”

Nadia Vikestad

HR & Admin manager, Jotun Danmark A/S

Efter en kort introduktion til sejlads, blev holdene klædt på i redningsveste, sejlerhandsker og sejlertøj. På bådene fik de gennemgået rollerne af deres instruktør og der blev fordelt opgaver. Herefter sejlede bådene ud af havnen og træningen kunne begynde. Fokus er på at hver person forstår sin opgave, så båden sejler optimalt.

Efter en grundig træning blev der sejlet regulær kapsejlads. Her lægger holdene selv taktikken, strategien og håndterer konkurrenter. En lang række faktorer, som modstandernes taktik og ændring i vindforhold, skal pludselig holdes op imod egne planer. Men hvem klarer denne opgave bedst?